Maya Fridan fortæller om mødet med sin soulmate

Det sætter tankerne i gang, når jeg bliver mødt med begrebet soulmate. Det er et begreb, som jeg er stødt på mange gange i mit liv, når andre har udtrykt, at de har mødt deres soulmate. Hver gang har jeg tænkt, hvordan kunne de vide det og hvordan kunne de genkende det? Var det blot et ord der blev anvendt for en meget stærk forelskelse eller...?

Og ligesom med så meget andet, skal man have prøvet det, for at vide hvad det indebærer. Jeg har været så heldig en gang i mit liv at møde en mand, som uden tvivl var min soulmate. Ved vores første møde blev vi begge ramt totalt af hinandens energi/sjæle. Det var fuldstændig som at komme ”hjem” og møde sin anden ”halvdel”. Vi blev elektriske i hinandens nærvær.

Hos mig satte det så meget i gang følelsesmæssigt, at jeg blot efter andet møde, brød sammen i gråd og savn, da han forlod mig! En helt ualmindelig og noget skræmmende reaktion, da jeg normalt har meget godt hold på mig selv!

Clairvoyant Maya Fridan


Vil du vide hvad den åndelige verden har af budskaber til dig? Få Jette og Maya til at give dig svaret! Køb her: Clairvoyance - 749 kr.



Vi havde en fuldstændig forståelse af den andens tanker og følelser. Vi kommunikerede bl.a. via tankeoverføring, både når vi var sammen og når vi ikke var sammen. Vi havde fysiske ligheder og bevægede os på samme måde. Gjorde tingene på samme måde. Vi havde de samme indstillinger og holdninger til livet. Satte pris på de samme værdier og bevægede os i de samme følelsesmæssige dybder.

Dette møde var en udveksling på helt andre planer end sædvanligt og vi var begge i en stadig forundring over de små mirakler der hele tiden udspillede sig imellem os. Hertil kommer et totalt match i vores samarbejde og vi behøvede ikke fortælle hinanden, hvad vi ønskede eller havde tænkt os at gøre. Vi kunne være sammen i glæde, humor og stort overskud. Vi havde en begejstring hver gang vi var sammen. Vi blev som en fuldkommen organisme. Et fuldkomment maskulint/feminint match.

Ved vores udveksling af kærlighed til hinanden, nåede vi ind til en guddommelig essens, som var fuldkommen og meget smuk.

Den Magiske Vase - Find kærligheden på 6 mdr!
Træt af at være single? Find kærligheden nu! Køb her: Find kærligheden på 6 mdr - 149 kr.




Øjnene er sjælens spejl, siger man. Ja, det kan i den grad overføres til en sjælspartner. Når man ser hinanden i øjnene, VED man at det er sjælspartneren og genkendelsen rækker dybt ind. Det er en fantastisk oplevelse og den vil som i mit tilfælde være forbundet med en meget stor intens kærlighed. Den kan af samme grund også blive til en enorm smerte og sorg, hvis den ikke får lov at komme fuldt til udtryk i livet - netop fordi det er det eneste rigtige at være sammen altid.

Det kan reelt set af samme grund også føles som en næsten lammende oplevelse, da man kan føle sig fortabt uden den andens nærvær og man ”savner” bogstavelig talt den del af sig selv, for at føle sig hel.

Man vil ikke være i tvivl, om man har mødt sin sjælspartner. Jeg er overbevist om, at det ikke er alle forundt at opnå sådan et møde i sit liv. Vi kan opnå en dyb kærlighed og hengivenhed til et andet menneske, men at møde sin sjælspartner (tvillingesjæl) sker kun yderst sjældent.

Jeg er af den overbevisning, at vi har levet mange tidligere liv og via dem har opbygget mange relationer til andre sjæle. Vi kan møde dem igen i dette liv og genkendelserne kan være mangeartede og meget intense. Det er ikke altid kun de positive genkendelser, da vi som mennesker indeholder alle følelser og har haft mange følelsesmæssige oplevelser i vores tidligere liv. Men sjælspartner er der kun en af og måske skal vi ikke møde vedkommende i dette liv, men måske i et senere! Vi er hele tiden i en fortsat udvikling som sjæle og har opgaver vi skal lære af i dette liv. Derfor er det ikke sikkert, at dette møde skal finde sted eller at vi skal leve vores liv sammen med sjælspartneren.

Kærlighedens møder kan være forskelligartede og jeg tror, at det vigtigste er, at turde kaste sig ud i livets udfordringer! Specielt det at turde føle kærligheden og give den fra sig. Dermed bliver man også bedre i stand til at modtage den og opnå den helt uovertrufne glæde over at udveksle med et andet menneske. Uanset om det er sjælspartneren, kæresten, familien eller vennen.

Kærlighed er livets salt og kodeordet for udviklingen af næstekærlighed.

Kommentar

Gem

Loebebanner

Håndlæsning
Har du prøvet en håndlæsning?
Ja, flere gange!
Ja en enkelt gang. Men jeg vil gerne igen!
Ja, men det var ikke noget for mig.
Nej, men jeg vil gerne prøve det!
Nej, og det er ikke noget for mig alligevel.
Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk