Feng Shui
Guide: 9 veje til bedre søvn!
Sover du dårligt?
torsdag 1.9.11
- Af Feng shui master Torben Hecksher
Ifølge Feng Shui-masterTorben Hecksher kan indretningen i soveværelset have stor indflydelse på din nattesøvn. Følg disse 9 tips eller pluk dem der bedst kan lade sig gøre og optimér din søvn!
1. Placer din seng med hovedgærdet op mod en fast væg og med frit udsyn til rummets døre og vinduer. Det vil give dig tryghed og en god nats søvn.
2. Invester i en god madras og en solid seng med hovedgærde, da det giver yderligere støtte. Dit valg af seng og madras er altafgørende for nattesøvnen.
3. Undgå TV, computere og andre forstyrrende elementer i soveværelset. Det skal være en oase – et roligt stressfrit sted fri for dagligdagens øvrige aktiviteter.
4. Mal dit soveværelse i blide sanselige farver, så rummet bliver varmt og romantisk. – et ideelt sted til søvn og kærlig sex.
5. Omgiv dig kun med ting i soveværelset som du holder af og kan lide at kigge på.
6. Anvend bløde naturstoffer til både gardiner og sengelinned. Gerne i farvenuancer som matcher væggenes farver.
7. Hold orden og undgå rod i dit soveværelse – også under sengen, som gerne må være hævet min. 25-30 cm over gulvet, så soveværelsets energier kan komme omkring.
8. Soveværelset bør være mørkt om natten. Det giver dig den bedste søvn, udrensing og opladning af kroppen, så du næste morgen vågner op fyldt med energi – parat til en ny dag.
9. Sov ikke under eller i nærheden af et vindue, og heller ikke imellem vinduet og døren. Det skaber utryghed og gør søvnen urolig og let.
Få professionel vejledning om Feng Shui i din bolig:
Få personlig Feng Shui rådgivning med Torben Hecksher til 399 kroner her.
Find kærligheden på 6 måneder med Feng shui - prøv "den magiske vase" for 149 kroner.
Læs også:
Guide: Sådan bruger du Feng Shui til at skabe den rette stemning i dit hjem
Jeg fandt kærligheden med den magiske vase
Brug Feng shui i børneværelset