Som bekendt er astrologien en påstand om og tro på at stjernernes og planeternes placering på himlen har en direkte indflydelse i vores liv - både den dag vi bliver født såvel som i hverdagen. Men rent videnskabeligt anses astrologien som en såkaldt pseudovidenskab, fordi man ikke har været i stand til at bevise at astrologiens forudsigelser rent faktisk passer.

Højtuddannede mennesker ser astrologien som en videnskab
Men nu afslører et nyt studie, at der findes mange højtuddannede menensker, som anser astrologien som "meget videnskabeligt", skriver Videnskab.dk. Studiet er grundigt og foretaget med 10.000 mennesker fordelt over 20 år.

"Mange unge mennesker med videnskabelig indsigt har åbenbart hang til astrologi," fortæller Hannah Surgarman fra Institut for Astronomi ved Arizona Universitet i Tuscon.

Forskerne forsøger at forklare fænomenet med den såkaldte "Barnum Effect," som handler om at mennesker har tendens til at opfatte overordnede beskrivelser som værende ret præcise. Så hvis astrologen fx skriver "Du er som regel udadvendt, men du kan også være forsigtig omkring nye mennesker," kan mange opfatte det som meget nøjagtigt, selvom beskrivelsen passer på mange mennesker.

Tror DU på astrologi?
Astrologen Lejla indtaler dit personlige årshoroskop her.

Stress fremmer troen på astrologi
Folk som er skeptiske omkring astrologien har endda også tendens til at falde for "Barnum effekten", særligt hvis det de læser om sig selv er rosende.

Man kan undre sig over at så mange af os fornuftige mennesker alligevel læser horoskoper. Vi ved jo godt at det ikke er videnskabeligt bevist, men vi vælger alligevel at tro på det, og vi holder særligt fast i de positive meldinger vi læser. Det er også i stressede perioder at folk har et særligt behov for at tro på astrologien, fordi den kan give os håb, når det situationen ser sort ud, og det kan skabe en følelse af at have kontrol over livet.

Astrologi som lykkeamulet
Ifølge den amerikanske undersøgelse har folk også for vane at gemme gode horoskoper som en slags maskot eller lykkeamulet i de situationer, hvor der er særligt brug for held, som eksempelvis til en jobsamtale.

Så uanset om astrologien er videnskabeligt bevist eller ej, tyder meget på at vi er mange, som bruger den på en positiv måde, og at astrologien er i stand til at give os et kærligt klap på skulderen, når vi har behov for det.

Hvad siger du? Læser du dit horoskop og hvad bruger du det til? Skriv gerne din mening i kommentarfeltet nedenfor!

Se også:
Forsker forklarer det overnaturlige
Scor stjernerne ved hjælp fra astrologien!
Giver du din frygt næring?


Kommentar

Gem
  • 01. januar 2012 - kl. 06:17
    Sjovt nok "glemmer" skribenten den del af artiklen fra Videnskab.dk der fastslår, at astrologi er en fupvidenskab. Af samme årsag er det også meget påfaldende udeladt, at artiklen fra Videnskab.dk gør grin med de universitetsstuderende, som på trods af deres akademiske hverdag tror at astrologi skal tages seriøst. Igen : Det er en pseudovidenskab, som kun naive mennesker tror på. Nok også af den årsag skriver skribenten til ovenstående artikel, at astrologi er et spørgsmål om "tro". Nej - det er det ikke. Det er videnskabligt bevist, at det er en omgang fup og svindel.Her er den fulde artikel, som man ved selvsyn kan gennemlæse http://videnskab.dk/node/13429
  • 08. januar 2012 - kl. 09:07
    Men de skriver trods alt det er en psudovidenskab og det der med barnumeffekten, så det er jo ikke fordi denne artikel fastslår at astrololigen er korrekt. Synes egentlig fint den lader det være op til læseren at have sin egen holdning...


Håndlæsning
Har du prøvet en håndlæsning?
Ja, flere gange!
Ja en enkelt gang. Men jeg vil gerne igen!
Ja, men det var ikke noget for mig.
Nej, men jeg vil gerne prøve det!
Nej, og det er ikke noget for mig alligevel.
Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk