I forbindelse med dronningens 40 års jubilæum er der kommet ekstra megen fokus på dronningen som person. Dronningens mange talenter og gøremål kender vi alle, men hænger det sammen med dronningens horoskop? Astrolog Cathrine Oppenheim har kigget nærmere på dronningens horoskop for året der kommer.

Vær først med kvindenyt: Download alive-appen til din iPhone.

Født i vædderens tegn
Dronningens horoskop udstråler intensitet og nærvær med et stænk af noget udefinerbart og særligt, som virker tiltrækkende på dem, som får lov til at komme tæt på Dronningen. Dronningen er født i Vædderens tegn og har Krebsen på Ascendenten. Det giver lidt modsatrettede energier, fordi den dynamik og udfarenhed, som Vædderen har af natur, skal kanaliseres ud gennem den tryghedssøgende og forsigtige Krebsens tegn på Ascendenten. Månen står i Løvens tegn sammen med planeten Pluto, og det viser, at Dronningen er et temperamentsfuldt og følelsesfuldt menneske, der ofte må lægge låg på sig selv. Derfor virker Dronningen til tider lidt tilbageholdende og afventende, men tag ikke fejl, for bag facaden skjuler sig en Dronning, der er meget passioneret. Dronningen gribes ofte af en sag, der har med de svage i samfundet at gøre, og der er ingen tvivl om, at hvis Dronningen havde haft et borgerligt erhverv, ville hendes virke ligge på det humanitære område.

Derfor er dronningen kunstnerisk
Horoskopet fortæller, at Dronningen har et stærkt behov for at udtrykke sig kunstnerisk og kreativt. Merkur i Fiskens tegn, som netop inspirerer til dette, er markant i horoskopet og afspejler mange af de forskellige kunstneriske udtryk, som Dronningen frembringer, f.eks. malerier, tekstiler og scenografi til teaterforestillinger, og alle udtryk har en poetisk og lidt mystisk eventyrstemning over sig. Interessen for sprog og litteratur ses af Mars og Venus i Tvillingens tegn, der viser et intellektuelt og bogligt udtryk.

Optimistisk og søgende
Horoskopet viser tydeligt, at religiøse og åndelige temaer er noget, som interesserer og inspirerer Dronningen, og mange af de skiftende stemninger og stærke følelser, som Dronningen oplever, omsætter hun i kreative projekter. Ansvarlighed og seriøsitet er dominerende aspekter i Dronningens horoskop, og hendes tilgang til de mange opgaver udføres med stor seriøsitet og en god portion perfektionisme. Når Dronningen først er engageret i en sag, glemmer hun tid og sted og stopper først, når opgaven er løst. Man kan måske endda sige, at det kan være svært for Dronningen at blive helt tilfreds med sine resultater.

Med Solen i konjunktion med Jupiter er Dronningen et optimistisk og søgende menneske, som altid er interesseret i at lære og vide mere. Hun er altid på vej mod nye horisonter, hvad enten det gælder fysisk rejseaktivitet eller rejser på et indre spirituelt plan.

Træder måske ind i den digitale verden
Overordnet set bliver 2012 et mere end normalt aktivt og travlt år for Dronningen. Opgaver i forbindelse med repræsentation af landet er forøget, og private arbejder, der har med Dronningens litterære interesser at gøre, kommer i fokus i år. En eller flere bogudgivelser er sandsynlig på et af Dronningens års aspekter. Der kommer mange opgaver for Dronningen, som hun selv vil varetage, da de ligger hendes hjerte nær, og Dronningen træder måske ind i den digitale verden og anskaffer sig noget ”moderne”, f.eks. en mobiltelefon. Der kommer flere protektioner sandsynligvis inden for kunstens verden, og flere af Dronningens værker bliver udstillet og set af mange i årets løb.

Vi vil se mere til den private side
Der bliver også i 2012 tid til at gøre status på det mere personlige plan for Dronningen. Det begyndte sidste år, men fortsætter i år og bevirker, at Dronningen vil være mere selektiv i sine aktiviteter og gøre mere for at koncentrere sig om det, der er vigtigt i hendes tilværelse. Der kommer flere udfordringer end normalt i forhold til det at være regent i foråret og eftersommeren, hvor kritik bliver taget alvorligt, og det giver Dronningen stof til eftertanke. Der er ingen tvivl om, at Dronningen i 2012 får mulighed for at foretage sig noget helt andet end det, hun plejer og måske også løsne lidt op for nogle selvsatte begrænsninger. Vi vil få mere at se og høre fra den meget private Dronning, som vi vil forbavses over. Dronningen vil opleve og mærke en større indre frihed og glæde, som kan være svær at skjule for omverden. Horoskopet for 2012 viser, at Dronningens inspiration og lyst til at afprøve nye kreative opgaver vil være stor.

Kilde: Astrolog Cathrine Oppenheim - læs mere om astrolog Cathrine her: www.oppenheim.dk

Se også:
Se om jeres stjernetegn passer sammen
Trend: Clairvoyante hjælper virksomheder
Videoguide: sådan holder du dit nytårsfortsæt!

Køb et personligt horoskop her - 20-40 sider om dig, kun 200 kroner.

Kommentar

Gem


Håndlæsning
Har du prøvet en håndlæsning?
Ja, flere gange!
Ja en enkelt gang. Men jeg vil gerne igen!
Ja, men det var ikke noget for mig.
Nej, men jeg vil gerne prøve det!
Nej, og det er ikke noget for mig alligevel.
Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk