Kunstmaler Rie har haft stor glæde af clairvoyant erhvervsrådgivning

Rie Skovgaard er ved at åbne sin egen massageklinik efter et råd fra sin afdøde mand gennem to forskellige clairvoyante, for hun er ikke i tvivl om, at der findes dygtige clairvoyante, der kan forudse ting.

– Hvis jeg skal give konkrete eksempler på, hvad der er gået i opfyldelse, har en clairvoyant for eksempel engang sagt, at jeg snart skulle rejse til Barcelona, og så inviterede en veninde mig netop dértil. Det samme er sket med New York på et senere tidspunkt: »Du skal til New York lige straks,« sagde clairvoyanten, og så gik der ikke en uge, før en veninde ringede ud af det blå og spurgte, om vi ikke skulle slå til på alle tiders rejsetilbud til New York, fortæller Rie og griner.

Selvom forudsigelser er ret sjove, er det ikke det, som gør, at Rie vender tilbage til de clairvoyante:

– Det bedste ved det hele er, at jeg får en helt fantastisk personlighedsudvikling. Men det kræver også, at jeg selv gør en indsats, for en clairvoyant kan kun rådgive via det åndelige, men det er mig selv, som skal gøre arbejdet, hvis jeg vil videreudvikle mig.

Citerede min afdøde mand
Rie besøgte clairvoyanten Tine Voldby Crumlin (billedet th), som fik kontakt til Ries afdøde mand.

– Hun kunne beskrive hans udseende, øjenfarve og kroppen, og hun beskrev nogle smykker, han havde givet mig. Og så citerede hun ham for at sige: »Du er en stærk person, men du er også en rose, som skal plejes.« Netop de ord har han selv brugt engang, så der ramte hun virkelig plet, husker Rie.

– Under clairvoyancen sagde min mand igennem Tine, at jeg skulle begynde at tage massagekurser, fordi jeg åbenbart har healende evner. Det har jeg aldrig nogensinde overvejet, men jeg tænkte, at det må jeg så hellere gøre, for sådan er jeg bare, erkender Rie.

– Min mand forklarede, at det ville være en god, blød og feminin ting at få ind i mit liv, fordi kunstnerverdenen, som jeg var i, er ret barsk med en del jalousi. Så derfor startede jeg på to forskellige massagekurser, og det andet kursus, jeg prøvede, var fuldstændig som at komme hjem. På det første kursus mødte jeg også clairvoyanten Maya Fridan, som i øvrigt også fik kontakt med min mand, som også sagde til hende, at det med at lave healende massage var noget, jeg skulle beskæftige mig med.

Afhjalp leddegift
– Jeg har allerede en ret stor, fast kundegruppe, så jeg starter snart firmaet med ’Belivende massage’ som er en slags bevidsthedsberøring, hvor jeg så at sige åbner for kroppen, og så healer jeg. En klient, som har leddegigt fortalte mig, at hun er begyndt at bevæge sine håndled igen, efter jeg har masseret hende, hvilket hun åbenbart ikke har kunnet i flere år. Den slags bekræfter, at jeg har nogle evner, så det er jo bare dejligt, selvom det også er mærkeligt, for det havde jeg jo aldrig forestillet mig, at jeg kunne eller skulle, fortæller Rie og fastslår:

– Beslutningen om at blive massør er så absolut det bedste, jeg har fået ud af clairvoyance. Mine klienter giver mig altid god feedback, når jeg masserer dem, og det føltes helt, helt fantastisk at kunne gøre noget godt for mine klienter. Det er så absolut et givende job.

Vil du finde ud af hvem du var i dit tidligere liv? Få svar med clairvoyanten fra artiklen, Tine Voldby Crumlin.

Se også:
Clairvoyanten Dorte: "min familie synes jeg er dybt mærkelig"
Web-tv: hvad synes danskerne om clairvoyante?
Clairvoyant i al hemmelighed

Kommentar

Gem

SHOP.dk: personligt horoskop

Håndlæsning
Har du prøvet en håndlæsning?
Ja, flere gange!
Ja en enkelt gang. Men jeg vil gerne igen!
Ja, men det var ikke noget for mig.
Nej, men jeg vil gerne prøve det!
Nej, og det er ikke noget for mig alligevel.
Aller Media A/S © 2010 - www.aller.dk