Behandling
Lavasten imod kolde hænder
Hotstone massage med et element af healing kan varmt anbefales!
mandag 26.7.10
- Af Charlotte Haase, charlotte@oestrogen.dk, foto: Rikke Mai Pohl
6 ud af 6 stjerner
Har du behov for at komme helt ned i tempo i sommerferien, eller har du brug for at bevare roen ved arbejdsopstart? Så er hotstone massage den helt rigtige behandling for dig.

Køb her: Lær at læse auraen - 129 kr.
Der er tale om en massage med varme lavasten, som indianerne i sin tid fandt i rislende kilder og brugte for stenenes healende kræfter.
Vi tog til det kun et år gamle Blåvand Kurbad & Wellness center for at prøve det af.
www.blaavandwellness.dk
Varm massage i sommerheden?
Det var alligevel med bange anelser, at vi sagde ja til denne behandling en sommerdag i slutningen af juli, hvor en is massage virkede mere oplagt end varme lavasten.
Men vi skulle ikke fortryde valget!
Smukke glatte sorte sten blev varmet op i varmt vand og brugt til at massere hele kroppen med stor respekt for vores blufærdighed, da vi hele tiden var dækket til med håndklæder.
Vi var to veninder i et lokale, og massørerne talte med dæmpede stemmer, hvis vi skulle informeres om noget.
Charlotte (redaktør på oestrogen og mit univers) længst væk og Eva tæt på.
Hotstone massage kan virkelig anbefales!Velvære i hele kroppen
Rummet var en dejligt afkølet uden at være koldt, og hudens berøring med stenene gav en sjov fornemmelse. Det føltes aldrig som sten, men som en varm væske, der rørte forskellige dele af ens krop og spredte en følelse af velvære ud i hele kroppen.
Jeg måtte en enkelt gang åbne øjnene, for at tjekke, at jeg rent faktisk blev berørt af sten.
Jeg lider af kolde hænder og fødder, og der skete en uventet positiv effekt. Efter behandlingen gik jeg rundt i fem dage med varmere hænder og bedre blodgennemstrømning end vanligt.
Køb her: Clairvoyance - 1000 kr.

Mental rejse
De afslappende aromatiske olier og den stille spirituelle baggrundsmusik gjorde, at man kom på en mental rejse. Eva så for sit indre øje en stor gul solsikke åbne sig for solen samt nogle smukke lilla bølger.
Vi fik også en behagelig hovedbundsmassage og fik lagt en opstrammende ansigtsmaske som afslutning. Lerret lugtede slet ikke, som det ellers kan være tilfældet med sådanne naturprodukter.
Kerstin Florian produkterne, der blev brugt, var naturlige og milde. Jeg kan ellers intet tåle, men fik ikke den mindste allergiske reaktion.
Huden føltes helt blød bagefter.
Førsteklasses forkælelse
Hvis du kommer til Blåvand så snyd ikke dig selv for en lavasten massage med meget dygtigere fysioterapeuter og kosmetologer.
Som Eva, der aldrig har prøvet wellness før, og altid er bedre til at forkæle andre end sig selv, udbrød:
”Dette er ikke sidste gang, jeg har prøvet det her. Gad vide om man kan købe gavekort? Åh kunne godt unde sådan en behandling til min mor, og mine to svigerinder, og…”
FAKTA
HOTSTONE MASSAGE
Pris for hele kroppen: 60 min. 550 kr.
ANSIGTSMASKE
25 min. 225 kr.
SPA
175 kr. Entré til samtlige termiske bade, saunaer og dampbade både indenfor og udendørs.
STED
Hvidberg Strandvej 27, 6857 Blåvand
www.blaavandwellness.dk
