Drøm dig til indsigt om det nye år!
Clairvoyanten Tove Kofoed: ”Julen har en stærk spirituel energi.”
mandag 19.12.11
- Af Redaktionen
For clairvoyanten Tove Kofoed handler julen ikke kun om gaver, fed mad og andre materialistiske værdier. For hende handler julen derimod om at se fremad og tage imod det nye år.
Julens stærke energi
Jorden er i juledagene omkredset af en utrolig stærk energi, som man kan bruge, hvis man tillader sig selv at hoppe af julestressen, og mærke den dybe fred der er til stede. Det er muligt for alle at favne denne spirituelle energi. Den kan bruges til det kommende års selvudviklingsarbejde, fortæller Tove.
- Energien forstærkes i perioden fra den 13.-25. december. Du vil i hver af de 12 nætter, perioden løber over, kunne opleve, hvordan henholdsvis januar, februar og hver måned frem i det næste år vil blive, og hvad du skal være opmærksom på.
Denne øvelse kræver tid og tålmodighed, men udbyttet vil være det værd, og man vil i sandhed forstå julens dybe spirituelle side.
Drøm dig til det nye år
Tove forklarer herunder, hvordan man kan opnå denne indsigt:
- Før du lægger dig til at sove om aftenen fra den 13.-25. december, indstil dig da på, at du vil få en speciel indsigt set i forhold til, hvad du skal være opmærksom på i det nye år.
- Den første nat giver indsigt i den første måned, januar, den anden nat i februar og så fremdeles.
- Hav papir og blyant liggende klar ved sengen.
- Når du vågner om morgenen, skriv da straks din drøm/dine oplevelser ned.
Drømmen vil vise dig, hvilken retning din udvikling vil tage i den måned, der passer til natten.
Få svar på tvivlsspørgsmål i dit liv - Køb personlig clairvoyance med Tove Kofoed
Læs også: