Hvordan gør man alle glade til jul?
Coachen: "Ofte er julen fyldt med skuffelse og skyldfølelse."
torsdag 15.12.11
- Af Redaktionen
Vi har spurgt vores mindclearing coach, Camilla Skovgaard, hvad julen er for hende. Hun mener, der er to sider af julen. Selvom julen bringer hygge, god mad og tid med dem man holder af, bringer den ofte også stress, dårlig samvittighed, samt frustration over ikke at kunne gøre alle glade.
Jul i en stor familie
Camilla er fra en familie med masser af ’bonus familie’, hvor juleaften bliver fejret flere gange, og oftest med hele molevitten, hver gang. For Camilla er denne tid med hele den store familieflok en glædens tid, hvor alle hygger sig med hinanden. Det er dog ikke helt smertefrit at afholde jul på denne måde og få alle brikker til at passe sammen.
- Julen er en meget følsom tid, hvor især den 24. december kan få tårerne frem hos folk. Man ønsker naturligvis at gøre alle tilpas og få det hele til at gå op i en større enhed. Derfor er planlægningsprocessen en central del af at finde en løsning som passer alle. For mig starter det i september når vi går ind i efteråret, så mærker jeg en knude i maven over julen. Og alligevel er det fyldt med skuffelse og skyldfølelse år efter år, fortæller Camilla.
Vælg for dig selv!
Denne opslidende proces fik Camilla til at revurdere sin tilgang til juleplanlægningen:
- Uanset hvad jeg gør, kan der være nogen der bliver kede af det, og uanset hvad jeg gør, er der andre der bliver glade”. Da dette var gået op for Camilla forstod hun at det vigtige er at vælge ud fra, hvad man selv allerhelst vil. Det kan måske virke egoistisk, men så ved familien hvor de har dig, hvilket forhåbentlig letter processen, samtidig med at de andre tilsvarende kan vælge for sig selv, forklarer hun.
Trods al tumulten, som julen bringer med sig, lyder det alligevel fra Camilla: ”Åh du skønne jul”.
Lad Camilla hjælpe dig med at skabe det liv du ønkser - Køb 40 minutters mindclearing og få coaching til dit liv
Læs også: